Site icon Erhvervslejemål

Bliv klogere på et kontorhotel

Du har sikkert hørt ordet kontorhotel før, og du har sikkert hørt den ene påstand efter den anden, om det nu er en god idé eller ej, men hvad er et kontorhotel egentlig? Hvis du har en virksomhed, stor som lille, så kan det faktisk være en fordel for dig eller jer at vide helt præcis, hvad et kontorhotel er. 

Kontorhotel

Et kontorhotel er faktisk, som navnet siger, et hotel for kontorer. I bredere forstand betyder dette, at det er en stor bygning, hvor du lejer dig ind i et lokale, ligesom du ville gøre på et normalt hotel. I stedet for at du betaler for et hotelværelse, betaler du i denne situation for et kontor; med andre ord kan man kalde det en kontorbygning. I og med at der er flere kontorer til leje på diverse kontorhoteller eller kontorbygninger, betyder det også, at du ikke kommer til at være den eneste virksomhed eller iværksætter på det pågældende kontorhotel. 

For nogle kan det være en fordel, at man har andre folk at sparre med omkring sine projekter, og for andre giver det slet ikke mening. Det er noget, man skal gøre op med sig selv, før man kaster sig ud i at leje et kontor på et kontorhotel.

Fordele vs. ulemper 

Som sagt kan nogle se fællesskabet på et kontorhotel som en fordel, og andre kan se det som en ulempe. Det er dog ikke det eneste, der deler vandende. Rigtig mange vælger et kontorhotel, fordi det er billigere. I stedet for at leje en hel kontorbygning, lejer man sig bare ind på et enkelt kontor. Specielt hvis det er et iværksætterkontor, man skal have fat i, kan dette være vejen frem, da man sparer nogle penge i opstartsfasen. Hvis du er videre fra opstartsfasen og er et veletableret firma, som har mange ansatte, kan det modsat et iværksætterkontor ikke være en fordel for jer at leje jer ind på et kontorhotel. Dette kan være en ulempe for store firmaer, fordi at de højst sandsynligt vil støde på konkurrenter, hvilket nogle måske ikke ville værdsætte.

Exit mobile version