Der kan være flere årsager til, at du på nuværende tidspunkt er på udkig efter nye lokaler til din kontorvirksomhed. Måske er din kontrakt på din nuværende kontorbygning udløbet, og du er nået til et punkt i din virksomhedsstrategi, der kræver nye rammer og nye udfordringer på samme tid. Hvis det er tilfældet, kan det anbefales, at du undersøger mulighederne i et kontorhotel. Her er rammerne anderledes end andre kontorlokaler, fordi der er mere frihed og fleksibilitet på visse områder.
Få mere fleksibilitet med valget af kontorbygning
Når du skal flytte kontor og vælge en ny kontorbygning, kan du også benytte chancen for at undersøge, hvilke fordele og ulemper de forskellige kontorhoteller byder på. Du vil med stor sandsynlighed stifte bekendtskab med mange nye virksomheder undervejs i processen. Rigtig mange iværksættere har nemlig fundet frem til en god kombination af kontorfællesskab og selvstændighed i kontorhoteller og i det, som mange kalder for iværksætterkontorer.
Disse kontorer åbner muligheder for samarbejde internt mellem vidt forskellige virksomheder, som alle deler den samme adresse, men ikke nødvendigvis udbyder samme slags service. På den måde er der gjort plads til at udvide netværk og samarbejde om at skaffe nye kunder til hinanden på tværs af fagområder og kapaciteter. Fleksibiliteten ved dette vil for mange være til at føle. Den slags iværksætterkontor giver derfor betydeligt anderledes fordele, end hvis du sad i dit eget kontor på egen lukkede adresse med få kollegaer.
Iværksætterkontoret er til virksomheder, der ønsker at skabe flere forbindelser
Den sociale omgang i et kontorhotel vil for mange komme som en overraskelse. Og det vil for mange også være noget, man skal vænne sig til. Men når først du er faldet til i dit nye kontorfællesskab, vil du opdage de sociale fordele ved en åben arbejdsplads. Der er plads til at snakke om privatliv og kundeforbindelser i køkkenet, mens kaffemaskinen brygger. Og i mange tilfælde kan du vende tilbage til dit skrivebord med mere end bare en fyldt kaffekop.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kræver sin helt egen personlighed at kunne fungere i de åbne rammer, som denne slags kontorbygninger byder på. Men rigtig mange virksomheder, der er startet på denne måde, har også kunnet tage erfaringerne med sig til nye lokaler, når de får vokseværk, og succesen sender dem ud af lokalerne i det pågældende kontorhotel. Evnen til at samarbejde skal opbygges, hvilket i den grad sker på iværksætterkontoret.