Malmøs nye, dansk-designede mødested Malmö Live gør klar til at indvie sit ny kongres- og koncerthus, hotel- og erhvervscenter, hvor Dorte Mandrups tegnestue har designet et stort eksklusivt kontorhus.
Malmøs nye store attraktion Malmö Live er opført midt i byens hjerte mindre end 500 meter fra Centralstationen.
Åbningen finder sted 2. maj, den officiel indvielse følger efter 4. juni.
Alt i alt rummer Malmö Live et 10.000 m² stort kontorhus, Malmøs nye koncerthus med
1.600 pladser, en stor international kongressal med 1.500 pladser, et top moderne hotel med 444 værelser, 158 private ejerlejligheder samt butikker, caféer og restauranter.
Ud over Mandrup har det store dansk arkitektfirma schmidt/hammer/lassen tegnet koncert-, kongres- og hotelbygningerne, mens de to beboelsesejendomme er designet af danske Vandkunsten og det svenske arkitekthus Johan Celsing.
Vi har skyhøje forventninger til, at Malmö Live vil blive det nye livlige kulturmødested i Malmø med en hel masse spændende aktiviteter på forskellige tidspunkter af døgnet, siger marketing manager i Skanska AB, Sofia Ekerlund.
Malmøs og Øresundsregionens ny kulturelle mødested har kostet ca. 2,5 milliarder danske kroner. Malmö Live forventer straks efter sin indvielse at ville trække også mange tusinder danskere årligt over Øresund.
Læs mere på Malmö Live´s ny officielle hjemmeside
Din nemme genvej til ledige kontor- og erhvervslejemål i Malmø C