Grønne energibesparende løsninger er i højere grad end nogensinde blevet aktuelle nøgleord, når ældre erhvervsejendomme skal renoveres. Det skyldes både stramninger i lovgivningen og udsigten til økonomiske gevinster.
Når vinduer, ventilationsanlæg etc. i danske erhvervsejendomme har set sine bedste dage, skiftes der i dag hyppigere end nogensinde til moderne energivenlige løsninger.
En gennemgribende energirenovering kan bl.a. medføre udskiftning af lys til LED, nye energivenlige vinduer, moderne solafskærmning for at eliminere overophedning, optimering af ventilationen, opsætning af solceller og meget mere.
Stadig flere prioriterer energivenlige løsninger grundet den intensiverede fokus på energipolitik, som er opstået over de senere år.
“Der er helt sikkert opstået en generel tendens til at tænke meget mere energi ind, når man renoverer sine erhvervsejendomme,” siger branchedirektør i Dansk Byggeri, Per Thomas Dahl.
“Her i kølvandet på finanskrisen er det jo begrænset, hvor mange nye erhvervsejendomme der opføres. I stedet udnytter man mulighederne for at renovere og opgradere landets mange tomme erhvervsbygninger.”
Læs mere her om renoverede energivenlige erhvervsejendomme
Hvis du er på udkig efter energivenlige erhvervslejemål i København City