Det kræver fokus, koncentration og målrettethed. Når man leder efter et erhvervslejemål til virksomheden, er der mange ting, man skal tænke over, før der skrives under på lejekontrakten. Restaurantlokaler, lager eller butik – uanset hvilket erhverv det drejer sig om, skal man have på plads, hvorlejemålet for dit erhverv skal være placeret, hvor store lokalerne skal være, og hvor meget det må koste.
Kortlæg virksomhedens behov
Start med at kortlægge virksomhedens behov. Er det et erhverv, hvor pladsmangel altid er et problem? Er der bestemte krav til erhvervslokalets type? Og hvad vil være en holdbar løsning i fremtiden? Det er vigtigt at forventningsafstemme og lave en god research, så alle muligheder for erhvervslejemålet bliver diskuteret.
Placer lokalerne på kortet
Geografien er vigtig, da erhvervslokalernes placering bliver virksomhedens daglige miljø, og det skal derfor også passe til den type erhverv, der skal udføres på stedet. Derudover kan en flytning af virksomhedens lokaler også have indflydelse på medarbejdernes transporttid og rekrutteringen af nye medarbejdere. Derfor skal det tænkes igennem, og der kan med fordel laves en afgrænsning for det geografiske område, erhvervslejemålet må ligge indenfor.
Diskuter pris og lejevilkår
Huslejen kan variere markant, alt efter hvor erhvervslejemålet ligger i landet, hvor stort det er, og hvilken udlejer der handles med. Derfor skal man have et klart budget for, hvor meget erhvervslokalerne må koste om måneden, og om der er bestemte vilkår, der er vigtigere end andre. For eksempel skal man overveje, hvor fleksibel man vil være, og dermed hvor lang opsigelsesperioden højest må være. Er virksomheden præget af et erhverv, der slider på bygningen, er det måske også værd at overveje, hvordan vilkårene er med hensyn til istandsættelser – med udgangspunkt i det konkrete erhverv.
Gå til flere fremvisninger og vær klar til at forhandle
Det er altid en god ide at kigge på flere forskellige erhvervslokaler, så man kan sammenligne stederne og skabe en forhandlingskraft. Men allervigtigst er det, at erhvervslokalerne passer til virksomhedens og erhvervets behov, som blev kortlagt i starten af processen. Når ét eller flere lokaler matcher behovene, kan det være en god ide at forhandle sig til en bedre aftale. Det skader aldrig at foreslå en lavere pris eller justere en smule på vilkårene og lade udlejerne vide, at hvis dette kan lade sig gøre, kan der laves en aftale. Forslagene skal dog være realistiske for, at forhandlingen bliver taget seriøst. Man skal derfor forsøge at sætte sig i udlejerens sko og vurdere, om man selv havde takket ja.