You are currently viewing Nyt erhvervsbyggeri i Silkeborg med 11.000 kvm erhvervslejemål

Nyt erhvervsbyggeri i Silkeborg med 11.000 kvm erhvervslejemål

Laban Arkitekter fra Silkeborg har sammen med I/S Randers stået for udviklingen af den kommende Erhvervspark Silkeborg. Projektet består af to til fire bygninger, der skal indeholde erhvervslejemål – og den første ejendom i rækken er nu allerede udlejet til et kinesisk firma. Det skriver Byensejendom.dk.

De kommende bygninger vil alle være på seks etager, og hvert hus vil have et samlet areal på 2.750 kvm. De mange attraktive erhvervslejemål kommer til at være beliggende lige ud mod Silkeborgs kommende motorvej, hvilket sikrer en høj grad af eksponering. Erhvervslejemålene er da også netop målrettet virksomheder, der har et ønske om stor synlighed samt unikke lokaler, hvor kvadratmetrene er optimalt udnyttede. Den første ejendom, der bygges, forventes at stå færdigt i 2017, og erhvervslejemålet er allerede lejet ud til en vindmølleleverandør fra Kina, skriver Byensejendom.dk.

Stor interesse for de attraktive erhvervslejemål

”Der er tale om et ambitiøst og centralt beliggende erhvervsparksprojekt, som bliver et markant vartegn for den nye motorvejskorridor,” udtaler arkitekt og medindehaver af Laban Arkitekter Henrik Kamp Ditlev, ifølge Byensejendom.dk.

Han siger yderligere, at der, foruden den første bygning, der allerede er fuldt udlejet, er markant interesse for de kommende erhvervelejemål i den næste ejendom. Planen er, ifølge Henrik Kamp Ditlev, at byggeriet af bygning 2 indledes, så snart byggeriet af den første ejendom er fornuftigt i gang, og der er fundet en tilpas mængde lejere til de kommende erhvervslejemål, skriver Byensejendom.dk.

Lyse bygninger uden spildplads

Hver af de kommende bygninger er designet således, at der fælles kantine og konferencerum er placeret i stueplan. Herudover er facaderne på alle siderne i brug, hvilket gør, at dagslyset udnyttes bedst muligt, og at der er lyse lokaler, uanset hvor man befinder sig i bygningerne. Midten af husene er anvendt til formål, hvor der ikke er behov for dagslys, som for eksempel elevatorer, og generelt er der så godt som ingen spildplads i de kommende erhvervslejemål, oplyser Byensejendom.dk.

Kommunen er begejstret

Silkeborg Kommune har svært ved at få hænderne ned, når det gælder den nye erhvervspark. Steen Vindum, der er borgmester i kommunen, udtaler, ifølge Byensejendom.dk, at det er fantastisk, at der i kommunen kan præsenteres et toneangivende, markant byggeri til erhvervslejemål langs den nye motorvej – allerede før den er bygget. Det, mener han, er godt for såvel kommunen som helhed, kommunens erhvervsliv og udviklingen af den såkaldte Erhvervskorridor langs den kommende motorvej.

Læs mere her:

Læs den oprindelige artikel her.

Leder du efter ledige erhvervslokaler i Silkeborg? Find dem her.