You are currently viewing Stigning i omsætning kan være et spirende væksttegn

Stigning i omsætning kan være et spirende væksttegn

Lokalebasen.dks omsætningsstigning i det første kvartal af 2013 på godt 10 procent kunne være det spirende forårstegn på de nye opgangstider, som danske erhvervsliv sukker og spejder så utålmodigt efter.

Det siger Lokalebasen.dks direktør Jakob Dalhoff i en kommentar til, at den danske udlejningsportal målt på årets tre første måneder viser fremgang i omsætningen, men til gengæld et fald i antallet af effektuerede udlejningskontrakter.

“Vores nye tal kunne muligvis antyde, at de danske virksomheder igen tør og har behov for at flytte til større omgivelser og dermed muligvis give små optimistiske fingerpeg om ny endnu spinkel vækst- og opgangstid i dansk erhvervsliv.

Der er i alle tilfælde god grund til at hejse flaget for, at Lokalebasen.dks kunder over de første tre måneder af 2013 samlet set har haft tilstrækkelig optimisme og overskud til at prioritere og flytte til større lejemål,” siger Jakob Dalhoff.

Find aktuelt ledige erhvervslokaler i Aarhus